Sct. Hans Kirke
Sct. Hans Plads 2
5000 Odense C
Johannitter klosterkirke med udvendig prædikestol og mange velbevarede ligsten.
Kirken ligger lige ved Odense Slot i centrum af Odense. Eventyrdigteren H.C. Andersens dåb blev bekræftet i denne kirke i 1805.
Kirkens altermaleri er udført af den danske historiemaler Carl Bloch. Værket blev opsat i 1879 i forbindelse med kirkens hovedrestaurering (1877-1880). Motivet er bønnen i Getsemane. Oplyst af en kraftig lyskilde ses Jesus knælende på jorden, hvor han trøstes af en hvidklædt engel.I baggrundens nattemørke ses et udgået træ, mens en menneskemængde med fakler nærmer sig i maleriets højre side, varslende hændelserne på langfredag
Visit: Sct. Hans Kirke
|