I 1541-1561 var Hans Tausen biskop i Ribe stift
Den 21. oktober 1541 stadfæstede kongens Hans Tausens valg til biskop i Ribe stift, og 30. april 1542 blev han ordineret af dr. Johannes Bugenhagen. Luthers ven og skriftefader, ordinationen foregik i overværelse af rigsrådet og samtlige landets biskopper.
Ribe Domkirke, hvor han ofte har prædiket, rummer mange minder om ham. Fra hans bolig og hen til kirken har han vandret utallige gange i de 20 år, han var i domkirkebyen.
Han boede nær kirken, i Skolegade, hvor Bispegårdens bindingsværksbygning i to stolkværk, udfyldte hele østsiden. Her havde han sit hjem, nu kaldet "Hans Tausens Hus."
Nu rummer huset Ribes antikvariske samling.
Under legemlig svaghed, sorg og modgang blev Hans Tausen en stadig mere oprejst kristen. Hans anså strid og smerte for at høre med til et sandt kristenliv.
Han var, mærkeligt nok, ikke blandt de første som gjordes til superintendenter, men 1542 valgtes han til superintendent i Ribe, og her virkede han til stor velsignelse lige til sin død.

Han kunne være heftig og skarp, men han tog sig med stor nidkærhed af alle sine pligter, og forholdene var ikke lette i stiftet. Især adelen stod han i et ret spændt forholdt til.

Tausen står i første række blandt de danske reformatorer, og hans betydning ligger i, at han dristig, undertiden dog også voldsomt, slog det gamle ned og bragte det nye frem. Han var ikke Danmarks eneste reformator, men han var den første i tiden og hele sit liv igennem en af de ypperste.

Den 11. november 1561 var hans strid til ende, og han fik sin grav i domkirken, i midtergangen, ud fra prædikestolen.
Den ligsten, der ses ved indgangen til Mariatårnet, og som viser et stærkt afslidt billed af ham, har tidligere ligget over hans grav. Nu dækkes selve graven af en firkantet ligsten uden udsmykning.
I den sydlige korsfløj findes en mindetavle, som biskop Laugesen lod sætte op over Hans Tausen. I den nordlige korsfløj hænger et portræt, der viser ham i de ældre år.
Foruden en række småskrifter og den før nævnte oversættelse af de 5 mosebøger, har Hans Tausen udgivet en salmebog, der desværre ikke findes mere, men en del af salmerne findes dog optaget i den såkaldte Malmøsalmebog fra 1633.
I 1539 skrev han en postil til alle søndagenes evangelier og epistler. Danmarks første evangeliske prædikensamling, der er karakteriseret som ”det største og orginaleste af Reformationstidens Litteratur”.
I samarbejde med andre københavnske præster udgav han i 1527 en håndbog for sognepræster.
I 1544 en forbedret salmebog, den danske kirkes første fælles salmebog, der desværre heller ikke er bevaret.
Han udgav også flere andre skrifter, af hvilke nu kun titler kendes.
Den 9. marts 1533 fik han også privilegium på udgivelse af en bibeloversættelse, men dette arbejde udkom dog ikke, og håndskriften syntes at være gået tabt. At denne oversættelse ikke udkom, kan skyldes, at regeringen forberedte udgivelsen af en bibeloversættelse af Christian Pedersen, den såkaldte Christian III’s Bibel, der var fuldført i 1543, men som først udkom 1550 efter at have været gennemset af en kommission af teologer.
Af andre værker fra hans hånd må nævnes den allegoriske »Vise om løgn og sandhed«.

Historik

Ribe benævnes ofte som Danmarksældste by, da dens historie strækker sig tilbage til et af årene 704-710, hvor der anlagdes en handelsplads på stedet. Åen slynger sig igennem byen, ud over marskenog løber ud iVadehavet ved Kammerslusen.
Byen har mange velbevarede gamle bygninger, og mere end hundrede huse i byen er fredede. Danmarks ældste Rådhusligger på von Støckens Plads i Ribe. Det kan dateres til 1496. I 1709 blev ejendommen købt af byen til rådhus.
I Ribe centrum står den gamle Ribe Domkirke. Fra toppen af det karakteristiske tårn kan man nyde udsigten over hele byen og oplandet. På et nærliggende hustag holder et af de få tilbageværende storkepar i Danmark til.
Den 26. juni 1269 udstedtes på danehoffet Nyborg i Ribe Stadsret af kogn Erik 5. Klipping. Loven er kendt under navne Riber Ret og for sine strenge domme ("Tak du din Gud, min søn," sagde kællingen, "at du ikke kom for Riber Ret," hun så sin søn hænge i Varde galge).

Historiske bygninger
Hans Tausens Hus, syd for Ribe Domkirke er fra 1500-årene og den sidste rest af den bispegård, som de lutheranske bisper, bl.a. Hans Tausen, boede i. Huset er ikke åbent for offentligheden.