I 1523 blev Hans Tausen indskrevet ved Universitetet i Wittenberg og immatrikuleret samme sted

Mange danske kom til Wittenberg i større tal efter 1517, det år, da Martin Luther havde opslået sine teser på slotskirkedøren.
Hans Tausen ankom som ukendt munk, og blev indlogeret i Augustinerklostret, den nuværende Lutherhalle.
Den 16. maj 1523 blev han immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg, hvor Martin Luther holdt til. Her fortsatte han sine studier af græsk og hebraisk, og tillige ”med utrolig læselyst” studerede
Til dette tidspunkt kendes hans liv kun for de ydre rammer, men nu ved man, at han i henved to år studerede under Luther
Dette ophold i Wittenberg var afgørende for hele Hans Tausens liv, det taler hans senere ord og gerninger højt om. Her hørte han nemlig Martin Luther.
Men opholdet blev bradt afbrudt i Wittenberg, da han blev kaldt hjem til Danmark i sommeren 1524.

Hans Tausens rejse gik videre til Wittenberg, hvor han blev immatrikuleret den 16. maj 1523.
Det må være sket med prioren Eskild Thomsen i Antvorskovs vidende. I 1523 var reformationen - som tidligere nævnt - godt i gang i Tyskland. Luther var lyst i rigets akt (dømt fredløs af den kejserlige domstol), og han var bandlyst af paven. Wittenberg-teologerne var i fuld gang med at udforme den ny lære og havde taget afstand fra de grundlæggende dogmer inden for den katolske kirke.
Grunden til, at man accepterede, ja måske tilskyndede Tausen til at studere i Wittenberg, har formodentlig været en overbevisning om, at Luther nok skulle finde tilbage til kirken, og at mange af Luthers synspunkter isoleret vakte en vis genklang i den danske kirke.
Vi ved meget lidt om Tausens liv i Wittenberg. Ifølge gravskriften opholdt han sig i Wittenberg på andet år, da han overraskende blev kaldt hjem til Danmark. Hvorfor ved vi ikke.

I Wittenberg har han mødt Luther og Melanchthon og hørt deres forelæsninger. Der er heller ikke tvivl om, at disse gjorde et meget stort indtryk på Tausen. Ligeledes har han oplevet salmesang på nationalsproget for menigheden; tidligere var al sang foregået på latin, og menigheden sang ikke med. Det blev nu ændret, og denne oplevelse af salmedigtning og udbredelse af kendskabet til evangeliernes indhold fik stor betydning for Tausen, som selv skrev en række udmærkede salmer, og oversatte nogle af Luthers salmer til dansk. Den dag i dag synger vi: "Fra Himlen kom en engel klar" og Fra Himlen højt kom budskabet her".

En anden bemærkelsesværdig ting ved Wittenberg opholdet er, at Tausen holdt fast ved ikke at blande sig i politik.
I oktober 1523 kom Christian den 2. med sit hof til Wittenberg for at få hjælp til at tilbageerobre Danmark fra den saksiske fyrste. Christian den 2. blev meget betaget af Luther, blev malet af Lucas Cranach, og satte mammutopgaven med at lave en dansk bibeloversættelse i gang.
Var der en, der var kapabel til denne opgave, så var det Tausen. Han havde ikke kun studeret græsk, men også hebraisk.
Hans senere oversættelser af Mosebøgerne viser, at hans kendskab til hebraisk lå på et ganske pænt niveau, men ikke desto mindre deltog han ikke i oversættelsesarbejdet. Han ville øjensynligt ikke støtte "Christian Tyrans" kamp for at komme tilbage til Danmark.

Forholdet til Luther og til Melanchthon har formentlig kun ligget på det formelle plan. Der er intet, der tyder på, at han f.eks. har deltaget i Luthers berømte middagsselskaber. Men også på det formelle plan har det været muligt ikke kun at tilegne sig et fagligt kendskab til Luthers tanker, men også at forstå noget af baggrunden for Luthers teologi.

Tausen blev, som bekendt, kaldt hjem, førend han havde ønsket det. Hvad årsagen var til, at prior Eskild Thomsen tog denne beslutning, ved vi ikke. Men man kan forestille sig, at det hang sammen med en normalisering til den pavelige kirke.

Som en tak til Gud, for at oprøret mod Christian den 2. var lykkedes, vedtog Rigsrådet en erklæring til støtte for kirken og for den pavelige politik. Det kan meget let tænkes, at det er under indflydelse af disse handlinger, man skal finde grunden til, at Tausen blev kaldt hjem.
Det er formodentligt mindre sandsynligt, at det var, fordi man opfattede det som skadeligt for den hellige, at Wittenberg-teologerne lå i strid med den katolske verden; det var noget, man tog relativt let på. Det kan man også se af det erhverv, som blev Hans Tausens, da han vendte tilbage til Danmark.
Ud over den direkte betydning, som det havde haft for Hans Tausen at have studeret i Wittenberg, kom den mere indirekte. Alene det, at Tausen havde fulgt forelæsninger og hørt prædikener af Luthers og Melanchthons munde, var med til at styrke hans position i Danmark efter reformationen kom i gang. Det er absolut ikke uden grund, at alle mindeskrifter om Tausen nævner og gør meget ud af hans ophold i Wittenberg."

I 1536 skænkede kurfyrsten MartinLuther dette hus, hvor han boede med sin familie indtil sin død. Lutherhalle er i dag verdens største reformationshistoriske museum, hvor man blandt andet kan se Luther-stuen, Luthers prædikestol og 2500 Luthergrafikker.
I cafeen i de historiske kælderlokaler kan man slappe af og lade op.
Bemærkelsesværdige er segmentgavle, en rundbueportal og en tvedelt egetræsdør kendetegner Philipp Melanchtons hus, som kun ligger få skridt fra Lutherhalle.

Historik

Wittenberg, nævnt første gang i 1180 som Burgwardium, fik tildelt købstadsrettigheder i 1293. Sejladsen på Elben samt beliggenheden i skæringspunktet mellem to vigtige handelsveje fremmede byens udvikling.

Da Friedrich der Weise blev kurfyrste i Wittenberg i 1486, havde byen byen rundt regnet 3000 indbyggere. Det var også kurfyrsten, der blev Martin Luthers velynder. Fyrsten lod Wittenberg udbygge til en værdig residens.
Universitetet i Wittenberg ”Leucorea” blev som det første grundlagt af en landsfyrste. Med professorer som Martin Luther, Philipp Melanchton, Andreas Bodenstein, kaldet Karlstadt, samt Giordano Bruno og Daniel Sennert skabte det sig hurtigt et navn.
Her foretrak Martin Luther at prædike, og den rummer et reformationsalter af Lucas Cranach d.Æ. samt en meget smuk brozedøbefont af Hermann Vischer d.Æ.
Det er i dag indrettet et museum med Melanchtons studerekammer, gammel studenterpåklædning, mønter og medaljer. Også haven er seværdig.

Markt (torvet) Wittenberg og Rådhuset udgør centrum i Altstadt (den gamle bykerne). På Markt står mindesmærket for Martin Luther og Melanchton.
Luicas Cranach d.Æ. var sammen med Albrecht Dürere en af den tyske renæssances betydeligste kunstnere. Fra 1505 boede han i Wittenberg i over 40 år, var kurfyrstlig hofmaler, ejer af et trykkeri og et forlag, boghandler, ejer af et apotek, rådsherre og borgmester.
I Schlossstrasse 1 ses han hus.
Slotskirken og slottet blev bygget i begyndelsen af det 16. århundrede. Kirken udbrændte i Syvårskrigen sammen med den originale tesedør. Den nuværende blev støbt i bronze og indviet i 1858.
Her ses også Martin Luthers og Melanchtons grave.
Slottet rummer i dag stadsarkiv, naturhistorisk og etnografisk museum samt et vandrehjem.

Wittenberg er en by ved Elbeni de i den tyske delstat Sachsen-Anhalt.. Byen er mest kendt på grund af Martin Luthe, der i1517 offentliggjorde sine 95 teser, der blev indledningen til reformationen.
Byen Omtales første gang 1180 og var fra 1260-1423 residens for hertuger og kurfyrster, af Sachsen-Wittenberg.
I 1547 afsluttede Wittenberge kapitulationen iden Schmalkaldiske Krig.
Reformationsbevægelsen tog udgangspunkt i Wittenberg i Tyskland, hvor munken Martin Luther i 1517 rejste en voldsom kritik og opslog 95 teserpå kirkedøren. Allerede samme år udtrykte danske Poul Helgesen stærk kritik over vellevned og tøjlesløs frækhed og lastefuldhed blandt kirkens folk.
Indtil 1400-tallet havde kirken haft monopol på næsten alt skriftsprog og litteratur. Dermed var kirken også de eneste med kendskab til og udlægning af Bibelen.

I 1442 kom Johann Gutenberg med sin revolutionerende måde at trykke bøger på. Med indførelsen af bogtrykkerkunsten betød det at kirken ikke længere sad med monopol på skriftsprog og litteratur.
Bibelen blev oversat fra latin og det var nu muligt for de lærte selv at studere Bibelen direkte, i stedet for gennem kirken.
I tiden op til Reformationen stod Paven og den katolske kirke med enorm magt og rigdom. Den katolske kirke havde forskellige dogmer om, at et menneske selv kunne bidrage til sin frelse gennem fromhed, gode gerninger, køb af afladsbreve og gaver til kirken. Den katolske kirke mente at hvis man viste sin godhed til kirken ved gaver eller køb af afladsbreve så kunne man igennem den katolske kirke blive frelst af Gud

Den 3.oktober 1517 startede reformationen for alvor. Martin Luther havde sat 95 teser op på slotskirkens dør i Wittenberg for at indbyde de lærde til en drøftelse om den katolske kirkes afladspraksis.
Martin Luther mente ikke at man igennem kirken kunne blive frelst ved at købe et afladsbrev. Han afviste hele frelse systemet af gode gerninger. Martin Luther mente ikke at man kunne blive frelst ved at betale den katolske kirke for at gå i forbindelse med Gud og dermed frelse den betalende. Den eneste måde man kunne blive frelst på var ved Guds nåde.
Arbejde man hårdt og arbejdet gav gode resultater, så var det et tegn på Guds nåde.
Teserne spredtes med stor hast over hele Tyskland og vakte stor opsigt. Dette var det værste der kunne ske for den katolske kirke som i mange år havde levet af de ”naive” troende gaver og køb af afladsbreve.
Reformationen betød et brud i den vesterlandske kirke, der ikke er helet siden. En ny kirke afdeling opstod opkaldt efter Luther: ”Den evangelisk-lutherske kirke”. Først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min… hvordan er det kommet så vidt med mig elendige ormesæk, at man har opkaldt Kristi børn med mit ulyksalige navn? Lad være, kære venner, lad os slette partinavnene. Jeg er og vil ikke være nogens mester… Kristus alene er vor mester.