I 1521 studerede Hans Tausen ved Universitetet i Køln, Tyskland
Hans Tausen rejste videre til universitetet i Køln, men her blev han ikke engang så længe, at han blev immatrikuleret. I hans gravskrift står der kort og godt, at han blev træt af at være i Louvain og i Køln.

Men mens mange andre universiteter i den tyske middelalder, så var det de åndelige og verdslige skyld i at det blev i Köln, at universitetets blev rejst.
Universitetet blev grundlagt som et campus inden for  byens område. Det blev samtidig geografisk placeret i nærheden af de store nordlige økonomiske og industrielle regionsom Rhein-Ruhr og den sydlige del af byen Bonn.

Byen

Köln, hovedstad ved Rhinen og karnevallets højborg, udstrålende livsglæde.
Det er kontrasterne, der gør denne by til noget helt enestående. Byens fortid som gammel romersk bosættelse fornemmes over alt men går fint i spænd med den moderne tids ekstravagance.
Colonia Agrippinensis var romernes navn for deres vigtigste by Köln ved Rhinen, som blev grundlagt år 38 f.Kr. som i dag har ca. 1 million. indbyggere.
Romerne bragte tidligt kristendommen til byen, og i 785 gjorde Karl den Store Köln til ærkebispedømme. 12.-15. århundrede havde byen en ny blomstringsperiode, hvor den var den største by i hele det tysktalende område.
2. verdenskrig bragte store ødelæggelser over byen, hvis indre dele stort set blev jævnet med jorden.

Lokaliteter

Shopping i byen forgår især på gågaden Hohe Straße syd for domkirken.

Domkirken på Domterrasse ved Hohe Straße, markerer det naturlige centrum, hvor man mødes. Med sine to 157 meter høje gotiske spir dominerer kirken hele den indre by.
Arbejdet med at bygge kirken startede i 1248 med forbillede i de store franske katedraler. Koret stod færdigt i 1320, men arbejdet fortsatte gennem århundrederne til 1560. Gennem de følgende 300 år stod domkirken som en halvfærdig ruin, men i 1842 blev arbejdet genoptaget og afsluttet i 1880. Inde i kirkens himmelstræbende hvælvinger bør man især lægge mærke til det moderne alter fra 1960. Bag alteret ses det kostbare relikvie “Helligtrekongers-skrinet” fra 1220.
I koret ses også 104 udskårne korstole fra tiden omkring kirkens indvielse i 1329.
Domkirkens skatkammer med kirkesølv, relikvier og rituelle kunstværker regnes blandt verdens mest betydelige.
Fra tårnet er der vid udsigt over Köln og omegn helt til Siebengebirge kan besigtiges. “Siebenhebirge”  strækker sig fra Bad Honnef til Koblenz.
Tårnene stod færdige i 1880, og bygningen var den største i verden
Den nuværende banegård i U. Sahsenhausen lige ved Hohenzollernbrücke ligger lige overfor domkírken.

Ved siden af - men uden at skræmme domkirken - har man skabt et forunderligt byggeri, som blandt andet rummer en koncertsal, som hovedsagelig ligger under Rhinens overflade. Ovenpå er der skaffet gode udstillingsrum om det berømte Wallraf-Richartz/Museum Ludwig, Bischofsgartenstraze 1.
Det er ikke muligt at bringe en fuldstændig oversigt over de rige samlinger, der blandt andet omfatter en afdeling med klassisk malerkunst fra middelalderen (Stefan Lochner, Rubens og Rembrand), italienske og franske mestre og en samling af tyske kunstnere.
Der er værker af Picasso og Beckmann med flere.

Rihnbroerne, Broen Deutz, Deutzer Brücke, Severinsbrücke, Hohenzollernbrücke, over Rhinen, skal også besøges. Der er rundtur på Floden hver halve time, og aftenture med musik og dans om bord.

Der ligger mange gamle kirker i Köln. Ikke færre end 12 romanske kirker fra perioden 1150-1250 ligger i en bue omkring den indre by. 23 kirker fra middelalderen og ca. 30 kirker er bygget i det 19. og 20. århundrede.

Rådhuset, Alter Markt, med middelalderlige dele, blandt andet ”Hansasalen” fra 1330. Genopbygget efter 2. verdenskrig.
Det består af “Altes Rathaus” fra 14. og 15. århundrede og det moderne "Neues Rathaus". “Altes Rathaus” har et 61 meter højt tårn med klokkespil, og facaden domineres af en renæssanceforhal bygget 1569-73.
Under “Neues Rathaus” kan man komme ned til rester af det romerske Prætorium (statholderresidens) og se forskellige andre fund fra romertiden.
De Jødiske Bade under Rathausplatz er indrettet omkring 1150. Selve det grundvandsfyldte bad ligger 20 meter under torvet.

I 1792 blev alle rhinbyer overfaldet af franske soldater, og blandt de overfaldne byer var nturligvis også Köln. Den franske hærchef forlangte, at såvel indbyggere som grise, køer og huse skulle skrives i mandtal.

I et af byens små huse boede en famlie, som tjente til det daglige brød ved at fremstille velduftende vand, som den lidt bedre del af bourgeoisiet yndede at bruge i stedet for vand, når der skulle gøres toilette.
Huset, som familien boede i, fik nummeret 4711. Senere vedblev familien at fremstille dette vidundervand, og man syntes da, at 4711 ville være et udmærket varemærke, især når det kombineredes med den franske tekst Eau de Cologne, der sammen med “mandtalsnummeret” ville erindre ihvertfald rhinlænderne om det franske overfald i 1792. Eau de colgne (=vand fra Köln) fremstilles stadig efter den 200-årige opskrift, som det kun er ganske få beskåret at se, idet den ligger låst sikkert ned i en af byens mange bankbokse, og kun er tilgængelig for fabrikkens nøglepersoner.

Karnevallet i Köln er landets største med omkring en million deltagere og tilskuere. Det åbnes torsdag før fastelavn på Alter Markt. Højdepunkterne er 2 store optog søndag og mandag. Hvert år kæmper deltagerne om at overgå hinanden og sidste år med originale og farverige ideer.