I Rostock studerede Hans Tausen i 1516 på Universitetet.

I 1516 blev Hans Tausen indskrevet på Rostock Universitet og 1520 gik han til forelæsninger i filosofi på Universitetet og blev præsteviet i Rostock Domkirke.
Alt tyder på tyder, at han har haft lyst til at studere, hvorfor Magister Eskil Thomsen i november 1516 sendte ham til videre uddannelse på Antvortskov Klosters bekostning til et af de mest anerkendte universiteter i Nordeuropa, universitetet i Rostock, som var et lidt gammeldags universitet, der helt fulgte den skolastiske ånd.
Hans Tausen blev immatrikuleret i november 1516 under navnet Johannes Tasen de Selandia, og han studerede "de frie kunster" (artes liberales). Studiet hvilede stærkt på læsning af de antikke forfattere, især på Aristoteles, og var tænkt som en slags grundstudium, før man begyndte at læse f.eks. jura eller teologi.
I 1517 tog Tausen Baccalaurgraden som nr. 15 - en ikke alt for god placering, der heller ikke blev bedre, da han i 1519 blev magister. Her blev han godt nok nr. 4, men da der kun var fire kandidater, så var han den, der havde taget den dårligste eksamen, året efter i 1520 møder vi ham i et forelæsningskatalog fra universitetet i Rostock, hvor det fremgår, at han forelæste over Aristoteles' skrift "øconomid" i italieneren Arentinus' latinske oversættelse. I kataloget har Tausen fået den lange titel Dominus Johannes Tasen de Selandia Mag. Artium. Anvendelsen af ordet Dominus (herre) viser os, at han er blevet præsteviet, hvornår og af hvem ved vi ikke.
Vi må næsten antage, at Hans Tausen har fulgt tidens skik og brug og har påbegyndt et studium - teologi - samtidig med, at han begyndte at forelæse.

Teologisk Fakultet (THF)

Det Teologisk Fakultet (THF) arbejder under hovedtemaet Kristendom og kultur. Kulturstudier sigter gennem traditioner og oversætter dem til den sociale virkelighed. Fakultetet deltager i denne opgave.
Dit emneområde er kristendommen med dens traditioner og tekster, dens historie og fremtid. Teologisk forskning og undervisning deltager i diskursen om orienteringer og værdier.
Det viser kulturforskningsprogrammets betydning for teologiske spørgsmål og deres relevans - og også hvordan det specifikt teologiske bidrag kan formuleres i en social sammenhæng.

Byen

Rostock ligger i Mecklenburg Vorpommern, på den tyske Østersøkyst. Byen har omkring 210.000 indbyggere. Den blev grundlagt i det 9, århundrede som venedisk handelsplads, og byen blev senere en vigtig hansestad. I dag er den en vigtig havn og industricentrum med skibsværftsindustri. Fra Rostock udgår flere færgeforbindelser til Danmark og Skandinavien. 
Allerede i det 12. århundrede var Rostock en af de største og rigeste hansestæder ved Østersøen. Det ses på de mange smukke købmandshuse med de takkede gavle, bygget i gotisk, renæssance eller barok stil. Her havde købmændene gode penge til at dekorere husene. Her finder man også huse, der er bygget til og om, for eksempel det smukke gotiske rådhus med de syv små tårne, der i baroktiden fik en ny facade. Det stilblandede rådhus ligger ud mod den centrale markedsplads, Neuer Markt.
Rostock havde i det 18. og 19. århundrede Østersøens største flåde med næsten 400 skibe. Skibsbyggeri har altid domineret byen, der findes flere værfter, et imponerende skibsfartsmuseum og i mange af de historiske værtshuse dyrkes skibsromantikken.
Byen hører til hansestæderne. For 600 år siden var Rostock en kosmopolitisk by med universitet og et magtfuldt erhvervsliv.
I vor tid, efter krigens store ødelæggelser, fremtræder byen som den mest moderne af hansestæderne. Gadebilledet præges af byggeri fra DDR-tiden og kopier af gamle huse. Gågaden Kröpeliner Strasse er livlig med masser af butikker. Blandt museerne er der to søfartsmuseer, hvoraf det ene er indrettet på et fragtskib.

Der Schwibbogen

Udover rådhusets syv tårne, fandtes også syv broer over voldgravene, syv centrale byporte, syv hovedgader. Da byen fyldte 777 år i 1995 gav det også anledning til at fejre lykketallet med en stor fest.
At Rostock er en middelalderby ses på den smukt restaurerede bymur, der stadig findes mange steder. Ved klosteret Zum Heiligen Kreutz, grundlagt af Dronning Margrethe I, i 1270, finder man det smukkeste forløb. Her danner klosteret selv, klosterhaven, bymuren, små gallerier og cafeer i de lave byhuse en ganske særlig harmoni. Her bliver man for et øjeblik sat 500 år tilbage i tiden.  
Af bymurens i alt 22 porte, findes i dag fire imponerende tårne, hvor af flere er åbne for offentligheden.  
I Bad Doberan-Heiligendamm blev badningen opfundet. Storhertug Friedrich Franz I anlagde på sin læges råd Tysklands første badested Heiligendamm i 1793. Hertugen opfandt også de siden så kendte flettede strandkurve. I 1800-tallet udspilledes sig et internationalt high-life med konger, kejsere og det bedre borgerskab omkring badebyens kasino, teater, eksklusive hoteller og sågar galopbane. Noget af stilen er genfundet i dag.
Nyd et par dage i den 800 år gamle hansestad Rostock, der byder på en spændende pakke af både historiske og nutidige oplevelser. Begynd oplevelserne på en slentretur fra et af byens 4 middelalderlige bytårne, det 54 meter høje Kröpeliner Tor. Følger du den gamle bymur, kan du f.eks. smutte ind i klosterhaven til klostret Zum Heiligen Kreuz. Entreen til begge seværdigheder er inkluderet i opholdet. Gå over klostergården, forbi Nordeuropas første universitet og ind i Rostocks livlige gågade Kröpeliner Strasse – et rent shoppingparadis. Her ligger de gamle huse side om side i et væld af arkitektoniske stilarter og farver. Du kan gå på opdagelse i de små sidegader med landsbylignende miljøer med hyggelige cafeer og gallerier – besøg f.eks. gårdmiljøet Heiligengeisthof for enden af Faule Grube-gade. Længere nede ad Kröpeliner passerer du Rostocks største kirke Marienkirche og ender på den gamle rådhusplads med bl.a. frugt- og grøntmarkeder mandag-lørdag. Herfra er der blot få meter til hotellet ”Die kleine Sonne”, hvis gule facade lyser op som en sol i bybilledet – og kunstnerens Nil Ausländers farverige værker pryder indretningen.