Omkring 1506 kom Hans Tausen sandsynligvis i skole i Slagelse, ifølge et gammelt håndskrift. Om det er rigtigt, ved vi heller ikke med sikkerhed, men vi ved, at Hans Tausen dukker op som munk i Johannitterklosteret i Antvorskov - lige uden for Slagelse.

Historik

Slagelse er en afDanmarks ældste byer. Byen fik sine købstadsprivilegier den 13. dcember 1288af kong Erik Menved , men allerede tidligere oprettede Knud den Storeet fast møntsted i byer.

Antvortskov

I 1508 blev han elev ved Anvortskov Kloster ved Slagelse (1891 mindesten rejst) og præsteindviet samme sted 1525
Hvorfor han gik i kloster? Her tier vore efterretninger. Om han har været knuget af sjæleangst og søgt frem ad den vej, der blev anvist som den nærmeste til at finde fred, om der har været store brud i hans åndlige liv, eller en jævn og rolig udvikling har draget ham til klostret som det sted, hvor stille fordybelse bedst kunne ske, derom kan der kun opstilles gisninger.
Antvortskov kloster blev anlagt i 1164, og tilhørte den katolske Johanniterordenen, og var måske det rigeste kloster i hele Danmark, hvis øverste prior (hospitalsprioren) jævnligt havde sæde i rigsrådet, og viet til Treenigheden, Jomfru Maria og Johannes Døberen. Hans Tausen var Munk her, før han blev reformator. Det var grundlagt af Valdemar den Store, som det første kloster af denne orden i Norden.
I hvilket år Hans Tausen kom til Anvortskov, kan ikke siges. Man ved kun, at opholdet har været forløbig afsluttet, da han i november 1516 blev indskrevet ved Universitet i Rostock. Dette universitet, som hørte til de gammeldags, hvor de skolastiske metoder herskede, var i sin tid den af alle fremmede højskoler, hvor de fleste danske studerende drog hen.
Man han udmærkede sig i meget. I 1519 blev han magister (Mester) - en grad, der kan sammenlignes med dr.phil. samtidig begyndte han på et teologisk studium.
Han blev senere præsteviet under et ophold hjemme.
Et sted i sommeren 1524 vendte han hjem til Antvortskov Kloster som en overbevist Lutheraner i en alder af 30 år. Det kom til udtryk i hans undervisning og prædiken.
I 1525 blev han præsteviet under et ophold på Antvortskov Kloster
Han havde en kristendomsopfattelse, som stemte med Luthers syn, men som da var det rene kætteri. Derfor fik hans tid sin afslutning på Antvortskov. Han var en kætter, som klostret ikke kunne holde hånden over. Han blev derfor i unåde sendt til Viborg, og kom i Johanniterklostret.

Historik

Det ældste kloster, hvoraf en væsentlig del ligger som offentlig tilgængeligt ruin, var et spredt anlæg. Det store firfløjede anlæg på bakketoppen stammer fra den senere middelalder. 
Senere kom han til Antvorskov kloster, hvor han blev Munk. Dette støtter formodningen om hans lavadelige familie, da Antvorskov kloster var rigt og fornemt.
I klosteret modtog Hans Tausen en videregående undervisning og Magister Eskil Thomsen, der havde øje for hans gode evner,
Efter hjemkomst til Antvorskov Kloster holdt Hans Tausen  skærtorsdag 1525 i klosterkirken en prædiken med klar tilslutning til Luthers lære om retfærdiggørelse ved troen alene. Prior Eskil Thomsen blev betænkelig og sendte Hans Tausen til klostret i Viborg, hvor prior, den lærde og højt ansete magsiter Peder Jensen, måske kunne bringe ham på bedre tanker.
Han kaldtes derefter hjem, og da man på Antvorskov lærte hans nye kristendom at kende, blev han vistnok først kastet i fængsel, men derefter sendte til Viborgs Johanniterkloster for at bringes på andre tanker. Om han også der var fængslet og fra vinduet talte til folkeskarerne, er muligt, men usikkert. Klosterets prior syntes i hvert tilfælde godt om ham efter nogen tids forløb, og han fik lov at prædike i Klosterkirken. Dette skete sandsynligvis 1525.


Kloster og Universitet

Hans Tausen blev Johannittermunk, desværre ved vi ikke, hvorfor han blev det. Der er mange paralleller mellem Luthers og Tausens liv, men vi har intet fået overleveret, der tyder på, at han blev Munk p.g.a. en sjælelig krise. Havde det været tilfældet, ville han formodeltlig have skrevet herom, ikke mindst fordi han senere skrev om, hvorfor han forlod det: nemlig fordi det at være i kloster lå meget langt fra det klosterløfte, som han havde aflagt. Tausen skrev, at han havde forladt klostret med god grund. Han havde lovet fattigdom, og var i stedet kommet til at bo i store kostelige stenhuse, kongelige paladser - og havde spist og drukket fyrsteligt, og stort set ikke arbejdet.
Men heri ligger der jo dog en del af en begrundelse for at gå i kloster; nemlig opfyldelsen af det middelalderlige fromhedsideal - gennem bøn og askese at forøge antallet af gode gerninger på jorden. Ud fra Tausens egne kommentarer kan vi formodentlig slutte, at Tausen var gået i kloster ud fra ønsket om at øge antallet af gode gerninger - altså helt i tidens ånd.

Historiske rids

1160 
Til de skandinaviske lande kom johanniterne engang i løbet af det 12. årh.  
De kom først til Danmark, og de fleste nyere historikere antager, at dette skete omkring 1160-64.  
Ifølge et notat fra det 16. årh. af den tidligere franciskanermunk Peder Olsen, skulle Antvorskov kloster være grundlagt 1170 af kong Valdemar den Store (d. 1182) og biskop Absalon (d. 1201), og årstallet 1170 nævnes derfor ofte som det år, da Johanniterordenen kom til Danmark.  
Antvorskov kloster blev johanniternes hovedkloster i Skandinavien (ordensprovinsen Dacia).  

1170  
Valdemar den Stores kroning i Ringsted den 25. juni 1170, den første kongekroning i landets historie, markerede, at Danmark nu løsrev sig fra lensforholdet til tyske kejsere.  
I sine bestræbelser for at opnå uafhængighed havde Valdemar den Store brug for allierede: Johanniterordenen.  

1290 
Nyt kloster og klosterkirke (Erik Menved) 

1349  
I et testamente af 14. september 1349 kaldes Antvorskov Kirke: Johannes Døberens Kirke.  

1437  
Den 10. august 1437 blev fru Inger Bille (d 1507), enke efter rigsråd og hofmester Johan Oxe (d. omkr. 1491), optaget i Johanniterordenens broderskab af prior og konvent i Antvorskov Kloster.  

1500
I Antvorskov skelnede man – dog først fra middelalderens slutning – mellem hospitalet og sygehuset. Det sidste kaldtes Helliggeisthus. Hvor dette sygehus med kapel har ligget, vides ikke med sikkerhed. Hospitalet i Antvorskov var derimod tillige en stiftelse for ældre, i de fleste tilfælde adelige, der gav sig ind i klosteret som donater.  
Til Antvorskov Kloster var yderligere knyttet en skole, ikke blot for børn, men også en præsteskole, hvor de lærde brødre, der havde studeret ved udenlandske universiteter underviste deres yngre brødre. Efter traditionen skal Hans Tausen (d. 1561), der havde studeret ved udenlandske universiteter (blandt andet Rostock og Wittenberg), have været læsemester på Antvorskov. Skolen blev en forløber for Slagelse Latinskole, der nævnes første gang 1551.  

1536  
Ved reformationen anslås godsmængden til 6000 tdr. hartkorn eller omkring 10.000 tdr. land. Antvorskov var næstefter cistercienserklosteret i Sorø det rigeste af alle Danmarks Klostre.  

1538  
Prior, magister Niels Andersen Foss (død 1568) efterfølger magister Eskil Thomesen (d. 1538).  
  
1568  
Prior (bestyrer på kronens vegne) hr. Bertel Sørensen (d. 1580).  

1580  
Prior, hr. Jesper / men godset blev forlenet til Peder Reedtz.  

I 1580, da hr. Jesper var prior i Antvorskov, fandt den endelige sekularisering sted.  
Den 10. august 1580 blev Peder Reedtz (død 1607) forlenet med Antvorskov og Sorø Klostre.  
På dette tidspunkt var der endnu fire præstebrødre tilbage i Antvorskov Kloster: kirkeprior hr. Jesper, hr. Søren Bruun, hr. Anders Pedersen og hr. Søren Knudsen, der ikke havde ønsket at forlade klosteret. Disse samt seks kordegne – hvoraf en skulle stille sejerværket (uret), en ”lege på orgelværket” (hvoraf ses, at der i klosteret har været et orgel på en tid, da der på landet kun yderst sjældent fandtes orgler i kirkerne) og en være bælgetræder.  

1582ff  
Kirkens font og nogle korstole findes nu i Slagelse Sct. Peders Kirke.  
En kalk fra 1523 af forgyldt sølv, den største, der i Danmark er bevaret fra middelalderen, med indlagte stene: to granater, en safir og fem bjergkrystaller, og en disk, begge skænket af prioren, magister Eskil Thomesen (død 1538), findes nu (siden 1858) på Nationalmuseet i København. Klosterkirkens øvrige guld og sølv er efter reformationen afleveret til kronen og omsmeltet. 
 
1817  
I 1817 gav konferensråd Constantin Brun Antvorskov kirkeklokke til Frue Kirke i København. Den er nu Københavns ældste klokke, den eneste fra middelalderen, og det er den , der daglig kan høres over hele landet hver morgen i radioen inden morgenandagten.  

1934  
Bibliotekar, dr. phil. Viggo J. von Holstein-Rathlou (d. 1965), der var blandt dem, der i 1934 tog initivet til reaktiveringen af Johanniterordenen i Danmark, skrev til et konvent 29. juni 1953 om denne klokke et digt, som han kaldte ”Kvadet om klokken fra Antvorskov.” De sidste tre strofer lyder således:  
 
Den minder om Danmarks storhedstid  
da brødrene, fromme og stærke,  
stred deres rene og gode strid  
og skænked os Danebrogs mærke.  

Den maner til arbejde, tak og bøn  
igen som i gamle dage  
og lover dem den liflige løn,  
som hjælper og værner de svage.  

Hver morgen lyder – trods nød og tab –  
hin klang på tonernes vinger.  
Så lyt, da, Johannes’  ridderskab!  
når Antvorskovs klokke ringer. 

1934  

Som det er gået klosterhavens urter, således er det også gået med Johanniterordenen i Danmark. Som tidligere omtalt blev ordenen ved reformationen 1536 hverken forbudt eller ophævet, men blev tværtimod ved en række lovbud udtrykkeligt opretholdt, og der valgtes også efter 1536 nye priorer. Ved reformationen 1536 skete kun den ændring, at ordenen herefter blev en protestantisk og national orden, der ikke længere stod under paven og stormesteren, men under kongen og rigsrådet